De erfarne bilister er det største problem i trafikken
De bryder reglerne og opfører sig, som om vejen tilhører dem alene. Kørelærer Amer Adem ser gang på gang det samme mønster – og det er ikke nybegynderne, men de rutinerede bilister, der udgør den største fare i trafikken.
Nu kræver han, at folk med kørekort skal gennemgå ny obligatorisk uddannelse.
Rutine skaber skødesløshed – ikke sikkerhed
Amer Adem er kørelærer ved Autoklar Trafikskola i Vällingby og har mange års erfaring bag sig. I et debatindlæg argumenterer han kraftigt imod den udbredte opfattelse af, at erfarne bilister automatisk er de sikreste på vejene. Han skriver, at "det ofte er de mest erfarne – dem der har haft kørekort i årtier – som kører med størst mangel på hensynsfuldhed, trafikmoral og sikkerhedstænkning."
Da vi taler med ham, uddyber han gerne sine observationer. Han fortæller, at han tydeligt ser et gentagende mønster. Bilister med flere årtiers erfaring begynder ofte at køre mere risikabelt over tid. Farlige overhalinger, for tæt kørsel på cyklister, at stresse andre trafikanter og overskridelse af hastighedsgrænser er blot nogle af de sikkerhedsrisici, som Amer regelmæssigt observerer hos ældre og erfarne bilister.
Det handler ikke om uvidenhed – det handler om ligegyldighed
Problemet er ikke, at disse bilister ikke kender reglerne. Det er, at de holder op med at overholde dem.
– Det drejer sig om bevidste fejlhandlinger, siger Amer. De ved godt, hvad reglerne siger, men vælger at se bort fra dem. Det er ofte dem med mest magt i trafikken, der skaber de største problemer.
I dag er systemet særligt hårdt over for nye bilister. I løbet af de første to år kan én alvorlig fejl betyde, at kørekortet inddrages, og at man skal starte forfra med både teoriprøve og køreprøve. For erfarne bilister er systemet langt mere tilgivende. Den samme fejl kan resultere i en advarsel eller en kortere spærreperiode – og så er man bag rattet igen.
– Det er en farlig misforståelse, at erfaring automatisk fører til bedre dømmekraft. Vane kan også skabe rutineprægede handlinger og en følelse af, at man er selve indbegrebet af sikker kørsel, siger Amer.
Forskning og statistik bakker op om observationerne
Amer Adem understreger, at hans observationer som kørelærer ikke blot er personlige meninger – de understøttes af både forskning og statistiske data. Hans mål er ikke kun at skabe debat, men at sætte fokus på et konkret og veldokumenteret problem og pege på løsninger, der allerede har vist sig at virke i andre lande.
Han fremhæver, at Sverige længe har været et foregangsland inden for trafiksikkerhed – blandt andet gennem Nulvisionen, som har inspireret mange lande verden over. Men for virkelig at nå målet om nul dræbte i trafikken kræves der mere end teknologiske fremskridt og sikrere vejanlæg. Ifølge Adem må man også tage fat på den menneskelige faktor. I hvert fald indtil selvkørende systemer er fuldt udviklede og pålidelige.
Løsninger fra udlandet der allerede virker
Han foreslår blandt andet regelmæssig trafikuddannelse for alle bilister – eksempelvis hvert tiende år – samt informationskampagner målrettet specielt erfarne bilister. Lande som Australien, Japan og Tyskland har allerede indført tilsvarende ordninger med gode resultater.
– Jeg ser derfor ikke, hvorfor Danmark og Sverige ikke kan gøre det samme og lade sig inspirere. Der findes gode eksempler fra udlandet, som faktisk virker, siger han.
De mest almindelige fejl hos erfarne bilister
Da vi spørger Amer om de hyppigste fejl, han ser hos erfarne bilister, svarer han direkte:
- De holder ikke tilstrækkelig afstand til forankørende
- De bruger ikke blinklys eller kommunikerer dårligt i trafikken
- De stresser og presser andre trafikanter
- De kører ofte for stærkt
- De respekterer ikke færdselsreglerne fuldt ud
– Det er bevidste valg, ikke fejltagelser. De begår handlinger, som ikke kun påvirker dem selv, men også alle andre på vejen – netop fordi de kommunikerer dårligt i trafikken, siger Amer.
Myndighederne må tage ansvar
Han understreger, at netop denne holdning er farlig, fordi den direkte påvirker andre trafikanter og kan føre til alvorlige ulykker.
– Vi kørelærere har begrænsede muligheder for at nå disse bilister. Vi møder dem kun, hvis de skal tage ledsagerkursus for nye bilister. Det er i stedet myndighederne og samfundet som helhed, der må nå ud til dem – gennem kampagner på sociale medier, på arbejdspladser, via radio og TV.
Kørekortet er ikke en evig rettighed
Amer afslutter med en klar og tydelig opfordring:
– Kørekortet er ikke en evig rettighed. Det er en tillidserklæring, der skal gøres sig fortjent til hver eneste dag. Det er på tide, at vi stiller højere krav til alle bilister – ikke kun til nybegynderne.
