En forladt ladestation bliver stående – og ingen vil tage ansvar
Gunnel har en ødelagt og forladt ladestation stående på sin grund. Energiselskabet nægter at erkende sit ansvar.
– En dag eksploderede den, og så dukkede der en mand op, der undrede sig over, hvorfor jeg overhovedet skulle have betaling for min grund, siger Gunnel Hennebo.
Hun sukker dybt og lader blikket glide ud over de sneehvide fjelde i Jämtland. På Gunnels grund står en defekt og forladt ladestation. Den ejes af virksomheden Watif, som hverken har betalt hende for brugen af grunden eller gjort noget for at tage sig af anlægget.
– Den gik i stykker i august. En mand var ved at lade sin elbil, da det pludselig slog et brag, og alt blev sort. Siden da har den ikke virket, fortæller Gunnel.
Det hele startede med en kommunal idé
Historien begyndte for et par år siden. Det kommunale energiselskab BTEA fik en storslået idé. De kaldte projektet for Klimatklivet og ville bringe kommunen ind i fremtiden.
– Tanken var, at det skulle være muligt at køre elbil gennem hele Bergs kommune. Derfor ønskede de at opstille en ladestation netop her. Man forsikrede os om, at det ville gavne vores forretning, fordi bilister ville stoppe op og drikke kaffe, forklarer Gunnel.
Gunnel driver en café. Om sommeren valfarter folk hertil. Stedet er berømt for sit wienerbrød og gode kaffe. Hun er desuden et venligt og tillidsfuldt menneske – og hun troede på de kommunale ingeniørers løfter.
– Der blev arbejdet længe på sagen. De gravede og forberedte grunden, støbte en plade og monterede ladestationen. Det hele lød så fint og fornuftigt, siger hun.
Stationen blev hurtigt solgt videre
Så skete der noget uventet. Det kommunale energiselskab solgte ladestationen til en privat aktør i Stockholm. Men ingen gad informere Gunnel – på trods af at hun havde stillet en del af sin grund til rådighed, helt uden betaling.
– En dag dukkede der et skilt op, der fortalte, at et firma ved navn Watif havde overtaget stationen. Ingen havde fortalt mig noget, og jeg havde heller ikke modtaget nogen form for kompensation for min grund. Men jeg ville ikke virke besværlig, så jeg lod det først ligge, fortæller hun.
Så kom vinteren. I Jämtland betyder det enorme mængder sne. Det havde kontorfolkene i Stockholm-firmaet åbenbart ikke taget højde for. Da Gunnel ringede og påpegede problemet, foreslog de, at hun selv kunne skovle sne foran deres anlæg.
– Der blev aldrig ryddet sne foran ladestationen. Jeg fik en kontaktperson hos Watif, som var ubehagelig i telefonen, når jeg forsøgte at diskutere situationen. Men jeg har ingen lyst til at betale for deres opgaver. Det er nok, at jeg stiller grunden til rådighed, siger Gunnel.
Så eksploderede den
Dernæst kom sommerens dramatiske hændelse, hvor ladestationen gik i stykker. Siden da har den bare stået der – forladt på Gunnels grund som en uønsket turistattraktion for dem, der kommer forbi for at nyde en hyggelig kaffepause.
– Jeg er så træt af den slags projekter. Mange tror åbenbart, at de bare kan komme herop til Norrland, slå sig ned og tage, hvad de har lyst til, siger hun opgivende.
Gunnel er frustreret. Det nytter ikke noget at have en ladestation, som ingen kan bruge. Den er konstant begravet under sne, og Watif mente, at det var hendes ansvar at sørge for snerydning – naturligvis uden nogen form for betaling.
– Jeg ringede til Watif og bad om en kontrakt. Så bad de mig sende en e-mail i stedet. I den krævede jeg kompensation og en ordentlig aftale om ladestationen, forklarer Gunnel.
Nu venter hun på, at det hele bliver fjernet
Watif har efterfølgende været på stedet og afbrudt strømmen til stationen. Nu venter Gunnel på, at anlægget bliver nedrevet og grunden genetableret. Hun ser tilbage på et par bizarre år fyldt med utallige vendinger.
– Nu er jeg spændt på, hvordan nedrivningsprocessen kommer til at forløbe. Ladestolpen sidder løst i et betonfundament, og ved siden af står et elskab. Det her har virkelig været et kaos fra start til slut, siger hun.
Det er en fornøjelse at tale med Gunnel. Hun fortæller livligt om skisporene og tilværelsen ved fjeldsiden. På trods af alt det, der er sket, er hun stadig i godt humør. Men inden vi afslutter samtalen, nævner hun noget, som mange nok ikke har tænkt over.
– Man skal ikke glemme, at det hele fra begyndelsen blev finansieret med skatteborgernes penge, afslutter Gunnel.
