Tilfældigt fund afslører dramatisk fortidsscene
En usædvanlig opdagelse i det italienske terræn har kastet nyt lys over jordens prehistoric liv. Et hold bjergbestigere og forskere stødte på beviser for det, der menes at være et spektakulært mønster skabt af havskildpadder for næsten 80 millioner år siden på Monte Cònero ved den Adriatiske havkyst i Italien.
Fundet rejser fascinerende spørgsmål om, hvad der fik disse antikke skabninger til at bevæge sig i denne formation. Sporene ligger gemt i klipper, der engang dannede bunden af et dybt hav.
Sådan blev sporene opdaget
Det hele startede, da bjergbestigeren og geologen Paolo Sandroni sammen med sit team opdagede dybe furer i klippeformationen ved Monte Cònero. Disse furer lignede ifølge teamets observationer spor, der tidligere samme år var blevet filmet i et andet område af Cònero regionalpark.
Sporene tolkes som mærker fra en marin krybdyr fra Kridt-perioden, der pressede sine lemmer mod havbunden. I samarbejde med Alessandro Montanari fra Coldigioco Geological Observatory (OGC) vendte Sandroni og teamet tilbage for at tage prøver og dokumentere stedet med droner.
Analyserne afslørede indblik i det fortidige marine liv. Det, der nu er en bjergtop, var engang en dyb havbund, som blev begravet af et lavine af lersediment udløst af et jordskælv. Den pludselige begravelse bevarer sporene i bemærkelsesværdig detalje.
Geologisk mirakelvej gennem millioner af år
Kalkstensformationen, hvor sporene blev fundet, kaldes Scaglia Rossa-kalksten. Denne sedimentære bjergarts type bevarer millioner af års dybhavssedimenter og fungerer som en tidskapsel fra fortiden.
Det særlige ved disse fund er alderen: sporene er anslået til at være cirka 79 millioner år gamle, næsten ved slutningen af Kridt-perioden. Det var en æra, hvor marine krybdyr som havskildpadder, plesiosaurier og mosasaurier dominerede verdenshavene.
Sporene er blevet bevaret usædvanligt godt, fordi jordskælvet udløste en undervandslavine næsten umiddelbart efter, at sporene blev efterladt. Under normale omstændigheder ville sådanne mærker blive udjævnet af strømme og organismer, der "dyrker" havbunden. "De dyrker i princippet havbunden," forklarer Montanari.
Mysteriet om hvilke dyr der skabte sporene
I studiet hævder forskerne, at sandsynligvis kun store marine krybdyr kunne have skabt disse spor i sedimenterne. Flertallet i teamet mener, at det drejer sig om havskildpadder, men der findes indvendinger og spørgsmål, der stadig venter på svar.
Professor Michael Benton fra University of Bristol, som ikke deltog i studiet men kommenterede det, finder konklusionerne interessante, men er tvivlsom om præcist hvilket dyr, der skabte sporene. Han bemærker, at "sporene er usædvanlige, fordi de synes at vise undervands-punting, hvor to forlemmer går ned i sedimentet samtidig, og dyret skubber sig fremad."
Han stiller også spørgsmålet: hvorfor svømmede disse dyr ikke simpelthen væk fra bunden i stedet? For at få mere klarhed påpeger Benton skildpaddernes effektive svømmestil, ofte kaldet "undervandsflugt", hvor forbenene bevæger sig i en fejende bevægelse.
Hvad venter forude i forskningen
På trods af de spørgsmål, der stadig står åbne, håber Montanari, at fundet vil tiltrække mere forskning og give dybere indsigt i disse fortidige dyr og deres adfærd. Den geologiske fortolkning – en undervandslavine forårsaget af jordskælv – står fast.
Med fortsat granskning kan stedet afsløre endnu mere om livet og miljøet i det gamle hav. Det er sådanne uventede puslespilsbrikker, der hjælper os med at nøste jordens historie op og forstå økologisk mangfoldighed.
Fund som dette efterlader ofte lige så mange spørgsmål som svar – og det er netop det, der gør videnskaben så fascinerende og vigtig. Hver ny opdagelse bringer os tættere på at forstå de mystiske skabninger, der levede for millioner af år siden.
