Et højbed er en gevinst for enhver have
Et højbed beriger haven på mere end én måde. Det ser ikke blot attraktivt ud – det lover også fremragende høst. Hobbygartnere bruger det i stigende grad til grøntsagsdyrkning, fordi man kan opnå to til tre gange så høj et udbytte sammenlignet med et almindeligt bed af samme størrelse.
Takket være den forhøjede varme inde i højbedet modnes frugter og grøntsager hurtigere og kan høstes tidligere. Er du overbevist om fordelene, er det bare at gå i gang. Uanset om du køber en færdig pakkeløsning eller bygger det selv – når rammen er på plads, opstår det store spørgsmål: Hvordan fylder og beplanter man det rigtigt?
Hvornår er det rette tidspunkt?
Efterår og forår er generelt de bedste årstider til at anlægge et højbed. Du har brug for mange forskellige organiske materialer, som indeholder masser af næringsstoffer, der stimulerer plantevæksten.
Siden haveaffald typisk er tilgængeligt om efteråret, er denne årstid også den mest oplagte til at fylde bedet op. Det ideelle er at anlægge højbedet om efteråret til det kommende år – så har lagene god tid til at sætte sig. Det er ikke helt optimalt, men stadig muligt at anlægge det om foråret, når haven alligevel skal sættes i stand.
Hvor højt skal et højbed være?
Find den rigtige størrelse og højde ud fra dine egne behov. Højbede varierer i højde afhængigt af, hvad du vil dyrke – fra 25 cm til en hel meter. Til kartofler er et lavt bed på 30 cm højde fuldt tilstrækkeligt.
Lider du af rygsmerter og foretrækker at arbejde stående, bør du bygge bedet i en behagelig arbejdshøjde på 80–100 cm. Det ideelle mål er en bredde på 80 cm og en længde på 2 meter. Bredden bør aldrig overstige 130 cm, så du stadig kan nå alle planterne komfortabelt.
Placering og retning er vigtig
Højbedet bør helst placeres i en nord-syd-retning, så solens forløb udnyttes bedst muligt. De korte sider skal vende mod øst og vest.
Sørg desuden for tilstrækkelig plads rundt om bedet, så du kan gå uhindret omkring det og have let adgang med større haveredskaber som en trillebør. Du kan sagtens placere flere bede side om side, hvis pladsen tillader det.
Hvilke lag skal der fyldes i højbedet?
Før du begynder at fylde, bør du overveje, om bedet skal bruges til prydhave- eller nytteplanter. Blomster er ikke nær så krævende som grøntsager, men at fylde et grøntsagshøjbed korrekt er det vigtigste skridt mod en vellykket høst.
En stor fordel ved højbedet er, at det er uafhængigt af havejordens kvalitet. Du kan sammensætte fyldet præcist efter dine planters behov. Alle lag bør være omtrent lige høje, og som tommelfingerregel gælder det, at fyldet bliver finere jo højere oppe i bedet du kommer.
Underlag
Underlaget behøver ikke bestå af frugtbar muld – det kan sagtens være belagt med fliser. Derfor kan bygartnere og balkondyrkere også glæde sig over hjemmedyrkede grøntsager, krydderurter og frugter. Et ekstra lag opgravet muld fra haven kan dog bidrage til at stabilisere bedet på lang sigt.
For at holde gnavere ude bør du lægge et trådnet i bunden, inden du begynder at fylde bedet op.
Folie til træhøjbede
Højbede af træ beklædes indvendigt med folie for at beskytte mod råd. Er bedet derimod lavet af natursten, er dette ikke nødvendigt. Folien forhindrer fugt i at trænge igennem sidevæggene – derfor er damfolier et oplagt valg. Andre folietyper kan dog også bruges.
Vil du dyrke grøntsager, skal du sikre dig, at folien ikke afgiver skadelige stoffer til jordbunden inde i bedet.
Lag 1: Drænlag
Det nederste lag består af grene, kviste, barkflis, hakket træ, lerteglsskår, store sten eller leca-kugler. Drænlaget forhindrer vandophobning. Bland gerne beskæringsaffald med lidt jord for at udfylde de store hulrum.
Lag 2: Græstørv med vækstlaget nedad
Herefter følger et lag af haveaffald eller græsslåning, som sikrer, at de finere bestanddele fra de øverste lag ikke siver ned. Som alternativ kan du også bruge pappkasser.
Lag 3: Blade, halm og grov kompost
Nu lægges et lag af opsamlede blade, hestegødning og groft nedbrudt kompost. Dette lag indeholder de mikroorganismer, der understøtter forrådnelsesprocessen og stiller vigtige næringsstoffer til rådighed. Nyttige dyr som regnorme er også velkomne til at berige jordbunden.
Lag 4: Plantejord
Det øverste lag er plantejordslaget. Det består af kvalitetsjord eller færdig kompostjord. Den, der fyrer med brænde, kan med fordel bruge asken som gødning i dette lag.
Højbedets levetid
Med tiden synker et højbed ca. 10–15 cm. Det er en helt naturlig proces, da materialet inde i bedet nedbrydes og mister volumen. Ved flerårig dyrkning skal bedet løbende fyldes op med mulch, kompost eller jord. Efter 5–7 år er jordens næringsindhold udtømt, og bedet bør fornyes fuldstændigt.
Hvilke planter egner sig til højbedet?
I princippet kan alle planter sættes i et højbed. For at sikre en god høst bør du på forhånd sætte dig grundigt ind i, hvilke planter der kan sættes hvornår. Forskellige grøntsagssorter har nemlig vidt forskellige næringsstofbehov – man skelner mellem storforbrugere, mellemforbrugere og lavforbrugere.
Visse plantekombinationer gavner hinanden, mens andre sorter aldrig bør plantes side om side.
Grøntsager
I det første år bør du dyrke særligt næringsivrige grøntsager – de såkaldte storforbrugere – da nitratindholdet i bedet er forhøjet. Det drejer sig fx om tomater, auberginer, kål, kartofler, zucchini, agurker, løg og gulerødder.
Fra det andet år kan du dyrke flere nitratolagrende planter, da næringsbelastningen er mærkbart reduceret. Mellemforbrugere omfatter fennikel, hvidløg, hovedsalat, løg og peberfrugt. Radiser, rødbeder, kinakål og spinat kan også sættes i det andet år.
Først fra det tredje år kan du plante lavforbrugere som krydderurter og salat. Lavforbrugere tæller ærter, bønner, rosenkål, hvidkål, blomkål og kohlrabi.
Blandingskulturer
Det giver rigtig god mening at anlægge blandingskulturer i højbedet – altså kombinere planter, der trives godt side om side og endda kan påvirke hinanden positivt. Det forebygger også ensidigt næringstræk fra jordbunden. Et yderligere plus er, at planterne kan beskytte hinanden mod skadedyr. Knoldselleri beskytter fx kålkulturer mod larver og jordlopper.
Agurker og dild vokser særlig godt sammen, ligesom gulerødder og løg. Kartofler smager bedre, når kommen eller koriander står i nærheden. Karse kan gøre radiser endnu mere krydrede. En blanding af blomster og grøntsager fremmer desuden insektbesøg og dermed høsten – særligt ved tomater, græskar og lignende.
Gode naboer i bedet: Spinat ved siden af hovedsalat, kålarter med selleri, persille ved jordbær, basilikum ved agurk og zucchini.
Højtværende sorter placeres i midten, mens lavtværende sorter sættes langs kanten. På den måde undgår du ensidig skyggedannelse. De valgte planter bør have en maksimal sluthøjde svarende til en armslængde, så du stadig kan nå dem bekvemt.
Krydderurter
Egnede krydderurter er bl.a. løvstikke, dild, rosmarin, purløg, persille, timian, salvie, basilikum, sar, estragon og citronmelisse. Vær opmærksom på væksthøjden – høje krydderurter som rosmarin og salvie bør placeres i den nordlige del af bedet.
Til mediterrane krydderurter må jordbunden ikke være for næringsrig, da de ellers mister smag og duft. Rosmarin, lavendel, salvie, timian og merian trives bedst i næringsfattig jord. Til disse sorter kan du blande jord med en tredjedel sand.
Jordbær
Dyrker du jordbær i et højbed, bliver høsten markant lettere. Bærrene ligger ikke på jorden, hvor de ellers hurtigt bliver beskidte eller rådner.
Jordbær er storforbrugere og kan dyrkes i et nyoplagt højbed. Det bedste plantetidspunkt er marts/april. Det anbefales at mulche bedet med barkflis, grannåle eller halm. Jordbær trives glimrende med mange naboer – fx hovedsalat, hvidløg, radiser og løg.
Efter tre år bør et jordbærhøjbed opbygges helt fra bunden igen.
Blomster
Højbede bruges i stigende grad også i prydhaven. Til beplantning egner næsten alle stauder og lavtvoksende buske sig. I modsætning til krydderurte- og grøntsagshøjbedet kan du her undlade det komplekse lagssystem. Her er lyset det afgørende. Koncentrer dig om et godt drænlag, og fyld derefter bedet med kompost og blomsterjord – vælg den plantejord, der passer bedst til dine ønskede blomster.
I det første år kan du sætte storforbrugere som chrysanthemum, geranier og tulipaner. I det andet år trives dahliaer, gloxinier og løvemund. I det tredje år planter du blomster, der foretrækker en mere næringsfattig jord, fx azaleer, petuniaer, primulaer, stedmoderblomster og begoniaer.
