Mange bilister kender ikke reglerne for vognbanekørsel på motorvejen
Et stort antal bilister har simpelthen ikke styr på, hvordan de skal placere deres bil korrekt på motorvejen. Det skaber forvirring og frustration på flersporede veje rundt om i landet.
– Trafikkundskaberne er blevet dårligere de seneste år. Mange der tager kørekort, lærer via YouTube, siger Jeanette Jedbäck Hindenburg, rektor på trafikslæreruddannelsen.
En af Sveriges fremmeste trafiksikkerhedseksperter taler ud
Jeanette Jedbäck Hindenburg er en tungvægter inden for trafiksikkerhed i Sverige. Hun optræder jævnligt i tv og radio og leder til daglig trafikslæreruddannelsen i Stockholm – en kombination der giver hende en helt særlig autoritet på området.
– Ifølge færdselsordningens syvende paragraf skal man altid holde sig så langt til højre som muligt, medmindre man skal svinge, forklarer Jeanette Jedbäck Hindenburg.
Undtagelsen der skaber kaos i trafikken
Men der findes en undtagelse, som giver anledning til en del forvirring blandt bilisterne.
– Der kom en lov for nogle år siden, der siger, at hvis hastighedsbegrænsningen er 70 kilometer i timen eller derunder, gælder reglen ikke. Her må man godt blive i venstre vognbane, fordi hvert filskift indebærer komplikationer, siger Jeanette Jedbäck Hindenburg.
Problemet er, at bilisterne ikke altid ved, hvilken hastighedsgrænse der gælder
Det store problem er, at mange bilister ikke er klar over, hvilken hastighed der er gældende på den strækning, de kører på. Jeanette Jedbäck Hindenburg ville personligt foretrække, at reglen blev ændret.
– Jeg ville ikke have udformet reglen på den måde, fordi den skaber uorden i trafikken, siger hun.
Mange følger bare trafikrytmen – ikke skiltene
Et af de største problemer er, at mange slet ikke kigger på vejskilte og derfor mangler viden om, hvad der gælder der, hvor de kører.
– Mange mennesker ved ikke, hvilken hastighed der er gældende. De følger bare trafikrytmen, siger Jeanette Jedbäck Hindenburg.
Midterbanskørsel er et særligt storbyproblem
Fænomenet med at køre i midterbanen ses overalt i Sverige, men det er især i de store byer, det udvikler sig til et alvorligt problem. Mange kører i midterbanen, selv når højre vognbane er helt fri.
– Folk på landet er bedre til det her. Men det skyldes, at vi i Stockholm har så mange flersporede veje. For eksempel ved Kungens Kurva er der en afkørsel til venstre, og så siger folk, at de holder sig i midten for at kunne svinge af. Men under én procent af alle afkørsler sker til venstre, forklarer Jeanette Jedbäck Hindenburg.
Reglerne er krystalklare ved hastigheder over 70 km/t
Når hastigheden overstiger 70 kilometer i timen, er der ingen tvivl om, hvad der gælder.
– Venstre vognbaner er forbeholdt overhalinger og udrykningskøretøjer. Efter en overhaling skal man tilbage i højre vognbane, understreger Jeanette Jedbäck Hindenburg.
Sommeren afslører problemet tydeligt
I feriesæsonen bliver midterbanekørsel særligt synlig og irriterende for andre trafikanter.
– Når der er ferie og meget trafik på de store motorveje, kan man tydeligt mærke, at folk bliver irriterede, hvis man ikke holder til højre, siger Jeanette Jedbäck Hindenburg.
Bøderne er for lave til at gøre en forskel
Staten tager ikke fænomenet helt så alvorligt, som eksperten mener det fortjener. Man kan ganske vist få en bøde for midterbanekørsel, men beløbet er beskedent.
– Desværre er bøden for at overhale på indersiden højere – den giver 1.000 svenske kroner – mens midterbanekørsel kun koster 500 kroner, siger Jeanette Jedbäck Hindenburg.
Trafikkundskaberne forringes – YouTube og privatister er en del af forklaringen
Eksperten ser en bekymrende tendens til, at den generelle trafikstandard forværres i Sverige. Og hun peger på en afgørende årsag.
– De seneste år er trafikkundskaberne blevet ringere. Mange der tager kørekort, lærer via YouTube, eller også kører de op som privatister og overtager deres forældres dårlige vaner, siger Jeanette Jedbäck Hindenburg.
Konsekvenserne for køreuddannelsen
I sit daglige arbejde støder hun regelmæssigt på bilister, der holder sig i midterbanen – og det har direkte konsekvenser for køreuddannelsen.
– Hvis man kommer med en øvelsesbil og skal foretage en overhaling, og der så holder en bil i midterbanen, er man nødt til at skifte vognbane fire gange for at gennemføre overhalingen. Det er kompliceret, ikke mindst for en usikker elev, forklarer hun.
Danskernes svenske naboer foretrækker midten
Fænomenet ser ud til at være mere udbredt i Sverige end i mange andre lande. Jeanette Jedbäck Hindenburg har sin egen teori om, hvorfor det forholder sig sådan.
– Vi svenskere kan godt lide at forholde os neutralt, og derfor lægger vi os i midten og undgår at tage stilling, afslutter Jeanette Jedbäck Hindenburg.
Sådan lyder færdselsordningens regel
Ifølge den svenske færdselsordnings § 7 skal et køretøj under kørsel på vej føres i den vognbane, der ligger længst til højre i kørselsretningen, og som er beregnet til det pågældende køretøj.
Kilde: Den svenske færdselsordning (Trafikförordningen)
