Efterspørgslen på Volvos nye elbil EX60 er løbet løbsk
Volvos nye elbil EX60 har skabt decideret hysteri blandt bilkøberne. Nu er Volvo tvunget til at udvide produktionen på fabrikken i Göteborg med det samme – og medarbejdernes ferie må vige.
– At så mange kunder bestilte EX60 i den første måned har overgået alle vores forventninger, og det er et godt 'problem' at have, siger Erik Severinson, Chief Commercial Officer hos Volvo Cars.
Rekordinteresse hos de svenske Volvo-forhandlere
Svenske Volvo-forhandlere beskriver interessen som noget, de aldrig har set magen til. På rekordkort tid er der solgt 3.000 eksemplarer i Sverige alene, og hundredvis af tilbud er sendt ud til interesserede kunder. Heller ikke Finland er gået ram forbi – også her har elbilen skabt vild begejstring.
Forklaringen synes oplagt: mange bilkøbere har ventet på netop en elektrisk Volvo i samme størrelse som storsælgeren XC60. Nu er den her, og reaktionen har været derefter.
Hele Europa stormer til – selv tyske købere er charmeret
Volvo melder nu officielt om, at produktionen på Torslanda-fabrikken i Göteborg skal skrues markant op. Bemærkelsesværdigt er det, at selv tyske bilkøbere har ladet sig begejstre – på trods af at hjemmebrandene BMW og Mercedes netop har lanceret skarpe konkurrenter.
– Knap en måned efter bilens debut rapporterer næsten alle større europæiske markeder en ordreindgang, der er betydeligt højere end de interne prognoser. Det inkluderer over 3.000 bestillinger alene i Sverige, oplyser Volvo Cars.
Flere ordrer end EX30 – og USA er endnu ikke åbnet
Ifølge Volvo overstiger ordretallet allerede det, man så ved lanceringen af EX30, som solgte særdeles godt til en lavere pris. Og det er sket, selv om bilen endnu ikke er sluppet fri på alle markeder.
– Det, der gør ordresituationen særligt bemærkelsesværdig, er, at ordrebogserne indtil videre kun er åbne på europæiske markeder. I USA åbner ordrebøgerne for EX60 først senere på foråret, fremgår det af en udmelding fra Volvo Cars.
Ferien aflyses – fabrikken kører på højtryk
Volvo er dog meget bevidst om at holde kvaliteten i top og ønsker ikke at fremstille bilen for hurtigt. Erfaringerne fra de mange problemer med EX90-modellen sidder stadig i hukommelsen. Ikke desto mindre er man nødt til at øge tempoet.
Volvo forhandler nu om at holde fabrikken i Torslanda åben en ekstra uge i ferien – noget, der aldrig er sket tidligere. Det er et historisk skridt for den svenske bilproducent.
Volvos topchef: "Et godt problem at have"
– At så mange kunder bestilte EX60 i den første måned har overgået vores forventninger, og det er et godt 'problem' at have, siger Erik Severinson, Chief Commercial Officer hos Volvo Cars.
– Vi er meget opmuntrede over at se en så stærk efterspørgsel efter vores banebrydende elektriske SUV, og vi gennemgår nu vores produktionsplaner for 2026, mens vi forbereder os på opstart af kundebildproduktionen næste måned, tilføjer han.













