Bilindustrien betaler en astronomisk pris for fejlsatsningen på elbiler
Bilfabrikanterne står over for en svimmelhedsfremkaldende regning for en fejlvurderet satsning på elbiler. Den overdrevne tro på en hurtig omstilling har udviklet sig til et mareridt. De samlede tab er nu oppe på 700 milliarder kroner – svarende til halvdelen af Sveriges statsbudget. Her er de mærker, der er hårdest ramt.
Den store satsning på en hurtig overgang til elbiler er forvandlet til et økonomisk mareridt for verdens bilfabrikanter. Nye tal viser, at branchen nu tvinges til at nedskrive værdier for over 700 milliarder kroner, efterhånden som forbrugerne tøver og den politiske kurs svinger. Giganter som Honda og Stellantis tager tab på hundredvis af milliarder. Men selv lille Volvo Cars er tvunget til at indkassere et tab på 11 milliarder.
Det, der for blot to år siden blev beskrevet som en ustoppelig revolution, er nu løbet ind i en mur. Ifølge nye rapporter fra analytikere og finansmedier er bilfabrikanterne tvunget til at foretage nedskrivninger og afskrive omkostninger på over 70 milliarder dollar – svarende til omkring 700 milliarder svenske kroner. Fabrikanterne har investeret for hurtigt i nye elbilsmodeller og produktionskapacitet. Nu må de skrive værdien af disse investeringer ned.
Honda stopper futuristisk elbilserie – tab på 150 milliarder
En af de hårdest ramte lige nu er japanske Honda. Bare måneder inden de første biler fra den nye, futuristiske "0 Series" skulle rulle ud af fabrikken i USA, trak ledelsen i håndbremsen. Projekterne skrottes fuldstændigt, hvilket betyder, at milliarder i udviklingsomkostninger nu smides direkte i skraldespanden.
Tabet for Honda vurderes at lande på op mod 40 milliarder kroner for selve projekterne og 150 milliarder i alt. Det er et så hårdt slag, at virksomheden nu omdirigerer hele sin ressourcefordeling mod hybridbiler.
Stellantis: Undervurderede tempoet i omstillingen
Stellantis – giganten bag mærker som Jeep, Fiat og Peugeot – bløder også voldsomt. Koncernen har for nylig offentliggjort nedskrivninger på 235 milliarder kroner. Administrerende direktør Antonio Filosa erkender nu åbent, at virksomheden "overvurderede tempoet i energiomstillingen."
Resultatet er aflyste modelprogrammer, brudte leverandøraftaler og en desperat jagt på kinesiske partnere for at redde, hvad der kan reddes af den europæiske forretning.
Volvo Cars undgår heller ikke skaden
Ikke engang den elbilsivrige Volvo Cars i Göteborg er sluppet uskadt fra det. Volvo Cars lovede tidligt at blive fuldt elektriske inden 2030. Men investeringerne i deres problemmodel EX90 gav ikke det forventede afkast. Bilen forventes at sælge langsommere end beregnet, og Volvo måtte sidste år tage et tab på 11 milliarder kroner på projektet.
Nu sætter Volvo sin lid til en revanch med den nye EX60-model.
Omverdenen bærer en del af skylden
Bilfabrikanterne peger på eksterne faktorer som de primære syndere. Afskaffede subsidier i både USA og Europa har gjort elbiler for dyre for den brede befolkning. Vestlige producenter har haft svært ved at matche priserne og softwaren fra mærker som BYD og Xiaomi og har mistet betydelig markedsandel i Kina. Forbrugerne vælger fortsat plug-in-hybridbiler som en tryggere mellemvej – hvilket efterlader dyre elbilsfabrikker halvtomme.
Tabene for de enkelte bilfabrikanter
- Stellantis – 235 milliarder kr: Overvurderet efterspørgsel, told og strategiændring mod hybrider og diesel.
- Ford – 180 milliarder kr: Aflyste SUV-modeller, skrotning af F-150 Lightning og høje faste omkostninger.
- General Motors – 70 milliarder kr: Nedskalering af elbilskapacitet og omstrukturering af den kriseramte Kina-forretning.
- Volkswagen – 50 milliarder kr: Justeret Porsche-strategi og toldudgifter på det amerikanske marked.
- Honda – 150 milliarder kr: Skrotning af hele "0 Series" og hård konkurrence fra kinesiske producenter.
- Volvo Cars – 11 milliarder kr: Fabriksomstilling og skuffende salg af EX90.
Hvad svarer 700 milliarder kroner egentlig til?
700 milliarder kroner er en næsten ubegribelig sum penge. For at forstå størrelsen af bilfabrikanternes tabsregning kan man sammenligne den med, hvad vi i Sverige bruger på vores samfund i løbet af et helt år.
Sammenligning med statskassen
- Halvdelen af Sveriges statsbudget: Den svenske stats samlede udgifter for 2026 er beregnet til godt 1.400 milliarder kroner. Bilindustriens tab svarer altså til halvdelen af alt, hvad Sverige bruger på skoler, sundhedsvæsen, politi, forsvar og infrastruktur på ét år.
- Tre års forsvarsbudget: Sveriges historisk høje forsvarsbudget for 2026 ligger på cirka 225 milliarder kroner inklusiv kriseberedskab. Tabene på elbiler ville altså kunne finansiere hele det svenske forsvar og NATO-medlemskabet i over tre år.
- Syv gange retsvæsenet: Den svenske regering bruger omkring 95 milliarder kroner på retsvæsenet – politi, domstole og fængsler – i 2026. For det beløb, fabrikanterne har tabt, kunne man drive hele den svenske retskæde i syv år.
Infrastruktur og elbiler
- 18 Øresundsbroer: Byggeriet af Øresundsbroen kostede cirka 38 milliarder kroner i nutidens pengekurs. For 700 milliarder kunne man opføre 18 tilsvarende broer mellem Sverige og Danmark.
- 1,4 millioner nye Tesla Model Y: Regner man med en pris på cirka 500.000 kr pr. bil, svarer tabet til værdien af 1,4 millioner splinterny biler. Det er næsten hver femte bil, der kører på svenske veje i dag.
Hvis du selv sad med pengene
- Hvis du brugte én million kroner hver eneste dag, ville det tage dig næsten 1.918 år at bruge 700 milliarder kroner. Du ville have skullet begynde at bruge pengene omtrent da Romerriget stod på sit højeste, for at de ville være brugt op i dag.
