Tre årtiers skjult klimaindsats i bjergenes indre
Dybt nede under Alpernes majestætiske toppe har Schweiz udviklet et af klodens mest imponerende miljøprojekter. I snart 30 år har landet arbejdet på et enormt netværk af tunneler og gallerier, som strækker sig gennem hele nationen. Dette system forbliver usynligt for langt de fleste.
Schweiz viser gennem dette projekt, hvordan strategisk planlægning og teknologisk innovation kan tackle udfordringer med trafik, CO2-udledning og klimaforandringer på samme tid. Det ingeniørmæssige kraftpræstationer har ikke blot revolutioneret godstransport gennem bjergene, men giver også markante miljømæssige gevinster for hele samfundet.
Et underjordisk netværk af hidtil usete dimensioner
Schweiz kan prale af mere end 1 400 tunneler, der tilsammen strækker sig over utrolige 2 000 kilometer. Dette omfattende netværk rummer jernbanetunneler gennem Alperne, vejtunneler på de nationale motorveje samt skjulte kanaler til vand- og energiforsyning.
Målt i længde kan Schweiz' underjordiske systemer sammenlignes med verdens største urbane transportsystemer – et vidnesbyrd om projektets kolossale omfang. Det mest kendte eksempel er Gotthardbasetunnelen, som med sine 57 kilometer udgør verdens længste jernbanetunnel. Et passagertog bruger omkring 20 minutter på at gennemkøre denne tunnel.
Byggeriet krævede udgravning af 152 kilometer skakter og passager. Ifølge officielle miljørapporter blev dette gennemført "med minimal påvirkning af naturen".
Transformation af godstransport giver konkrete gevinster
Schweiz' strategi for at flytte godstransport fra vej til jernbane understøttes af det nationale projekt Neue Eisenbahn-Alpentransversale (NRLA). Dette omfatter tre basetunneler: Lötschberg, Gotthard og Ceneri.
Målet er at skabe en så flad jernbanekorridor som muligt under bjergene for at beskytte de sårbare alpeområder mod tung vejtrafik. Som den schweiziske regering formulerer det: "flytte godstransport fra vej til jernbane for at beskytte Alperne."
Kombinationen af afstandsbaserede afgifter for tunge køretøjer og massive investeringer i tunnelinfrastruktur har ført til markante resultater. I dag foregår over 72 procent af godstransporten gennem Alperne ad jernbane. Antallet af lastbiler er faldet dramatisk – fra 941 000 i 2018, hvilket er en tredjedel færre end i år 2000.
Analyser dokumenterer, at yderligere 651 000 lastbiler ville have passeret Alperne i 2016 uden disse tiltag. For pendlere betyder de underjordiske løsninger også mindre trængsel og bedre livskvalitet for dem, der bor i dalene.
Politiske rammer sikrer langsigtet succes
Schweiz' succes hviler ikke alene på fysisk infrastruktur, men også på klare politiske rammer og økonomiske incitamenter. Alpinitiativet, som schweiziske vælgere godkendte i 1990'erne, har været afgørende for strategien om at flytte godstransport til tog.
En dedikeret jernbanesfond sikrer langsigtet finansiering til vedligeholdelse og forbedringer. I et varmere klima giver dyb infrastruktur som lavinetunneler ekstra beskyttelse mod vejrrelaterede forstyrrelser på veje og jernbaner.
Den schweiziske model tilbyder værdifulde læringspunkter for andre lande, der står over for lignende udfordringer. Systemerne fungerer kun, når de kombineres med gennemtænkte politiske rammer, prissætning der afspejler miljøomkostninger, og reguleringer der styrer godstransportører mod renere alternativer.
Denne integrerede tilgang baner vejen for en bæredygtig fremtid og inspirerer både beslutningstagere og befolkninger verden over til at tænke nyt om infrastruktur og klimaindsats.
