Bilisten vandt over parkeringsselskabet i landsretten – skiltene var ulovlige
En bilejer vandt en principiel sag mod et parkeringsselskab i landsretten. Vejskiltene var simpelthen ikke lovlige.
– Færdselsskilte skal være forståelige. Ellers kan man ikke udstede parkeringsbøder til folk, siger den juridiske ekspert Stefan Wahlberg.
Sagen begyndte helt ordinært. En bilist parkerede sin bil foran et supermarked i Halmstad og studerede de opsatte parkeringsskilte grundigt. Efter en omhyggelig vurdering konkluderede bilisten, at der ikke var krav om betaling for at parkere der.
Men da vedkommende vendte tilbage til bilen, hang der en gul lap på forruden. Det var en parkeringsbøde på 400 svenske kroner. Bilisten var dybt uenig og mente, at skiltningen slet ikke var klar nok. Parkeringsselskabet afviste dog klagen uden videre.
Kæmpede sig gennem retssystemet
I stedet for at give op valgte bilisten at fortsætte kampen. Næste skridt var byretten, som faktisk fastslog, at parkeringsskilte skal være tydeligt formulerede. Men byretten nåede alligevel frem til, at skiltene ved supermarkedet i Halmstad ikke var så uklare, at klagen burde imødekommes. Resultatet blev, at bilisten skulle betale de 400 kroner plus yderligere 900 kroner i administrationsgebyr.
– Det skræmmer mange fra at klage, fordi de tror, det bliver dyrt at tabe i retten. Men der er tale om en forenklet sag. Man risikerer ikke at skulle betale modpartens sagsomkostninger, forklarer Stefan Wahlberg.
Gik hele vejen til landsretten
De fleste ville have accepteret byrettens afgørelse og betalt regningen. Men denne bilejer var ikke færdig med at kæmpe. Og når man ikke risikerer at havne i alvorlig gæld ved at tabe, er det trods alt overkommeligt at stille sig op mod et parkeringsselskab.
Sagen endte i Hovrätten för västra Sverige, den svenske landsret for det vestlige Sverige. Bilisten ønskede at fremlægge fotografier som bevismateriale, men det afviste retten. I stedet foretog dommerne selv en vurdering af skiltningen på stedet. Landsretten nåede frem til, at skiltningen havde været utilstrækkelig og uklar – og annullerede parkeringsbøden. Derudover slap bilisten også for at betale de 900 kroner i administrationsgebyr.
– Det er ulovligt at opsætte uforståelige færdselsskilte. Ifølge færdselsreglerne skal de være klare og lette at forstå. Selv private grundejere er forpligtet til at overholde dette, understreger Stefan Wahlberg.
Uklare skilte er en gyldig klagegrundlag
Mangelfuld skiltning er altså et anerkendt og gyldigt grundlag for at klage over en parkeringsbøde. Stefan Wahlberg peger særligt på én klassisk faldgrube, som rammer mange bilister: zoneparkering.
Her udstedes der mange bøder – men en grundig gennemgang kan afsløre, at skiltningen reelt er ulovlig.
– Et af de mest anvendelige præjudikater er den gamle landsretsafgørelse i sagen Hans Brost mod ParkAB. Den fastslår, at en parkeringsbøde udstedt på baggrund af et zoneparkeringsforbud er ulovlig, hvis ikke samtlige udkørsler fra zonen er markeret med et såkaldt afzoningsskilt – altså det vejskilt, der angiver, at zonen ophører, forklarer Stefan Wahlberg.
Det skal du huske, hvis du vil klage
- Uklar eller mangelfuld skiltning er et gyldigt grundlag for at klage over en parkeringsbøde.
- I forenklede retssager risikerer du ikke at betale modpartens omkostninger, hvis du taber.
- Ved zoneparkering bør du tjekke, om alle udkørsler fra zonen har et afzoningsskilt.
- Både byretten og landsretten kan omgøre en parkeringsbøde, hvis skiltningen ikke lever op til lovkravene.
- Selv private grundejere er juridisk forpligtet til at opsætte tydelige og lovlige skilte.
Sagen er et tydeligt eksempel på, at det kan betale sig at stå fast – selv når systemet i første omgang siger nej. Reglerne er til for alle, og ulovlige skilte er aldrig et gyldigt grundlag for at udstede bøder.
