Stankelben i haven: Farlige, skadelige eller fuldstændig harmløse?

Hvornår ser man flest stankelben?

Stankelben dukker primært op i de varme måneder fra maj til september. De er mest aktive i aftentimerne, når temperaturen falder lidt, og lyskilder tiltrækker dem. Efter regn eller i fugtige haver optræder de ofte i større antal, fordi larverne foretrækker fugtig jord.

Tip: Hvis du vil lufte ud om aftenen, så vent med at tænde lyset indendørs – det mindsker risikoen for, at stankelben flyver ind.

Er stankelben farlige for mennesker?

Når temperaturen stiger, dukker de pludselig op overalt: store, langbenede insekter som Tipulidae, der af mange fejlagtigt forveksles med kæmpe-myg. Men er de egentlig farlige? Det korte svar er nej – og her er grunden.

Stankelben er en undergruppe af myg og findes i mange forskellige arter, hvilket også betyder, at de varierer en del i størrelse. Ligesom stikmy har de et mundapparat formet som en stilk – men der er en afgørende forskel på, hvad de bruger det til.

Kan stankelben stikke eller bide?

Mange tror fejlagtigt, at disse fredelige insekter udgør en trussel, og deres imponerende størrelse gør dem endnu mere skræmmende. Men faktisk er der to enkle grunde til, at du ikke behøver bekymre dig:

  • Deres mundapparat er simpelthen ikke i stand til at trænge igennem menneskehud. Huden er for tyk og hård – et stankelbensstik er derfor helt umuligt.
  • Blod står slet ikke på deres menu. Stankelben ernærer sig udelukkende af nektar og vand. Stikmy suger derimod blod for at få de proteiner, de har brug for til at danne æg – og det er kun hunnerne, der stikker.

Voksne stankelben udgør altså ingen fare overhovedet. Det eneste, der kan være lidt irriterende, er, at de ikke er særlig sky og derfor ind imellem flyver direkte ind i en. For folk, der i forvejen ikke er begejstrede for insekter, kan det naturligvis føles ubehageligt.

Kan de skade på andre måder?

Tværtimod kan stankelben betragtes som nyttedyr, da de bestøver haveplanter, når de suger nektar. De bidrager til naturen på flere måder:

  • De fungerer som fødekilde for en lang række andre dyr.
  • Larverne spiller en vigtig rolle i nedbrydningen af blade og nåle, og er dermed en væsentlig del af økosystemet. Arter, der klækker i vandmiljøer, bidrager desuden til at nedbryde rådnende træ og løv i vandet.

En undtagelse opstår, når der er tale om en egentlig stankelbensinvasion – eller mere præcist: et massivt forekomst af larver. Disse lever i jorden og lever af planterødder, hvilket kan beskadige unge grønsagsplanter i friland og i værste fald slå dem ihjel. Det sker dog relativt sjældent, og det er derfor som regel unødvendigt at bekæmpe dem aktivt. Det er langt bedre at lade dem bidrage til naturens kredsløb.

Stankelben stikker ikke – men hvad gør man, hvis de er til gene?

Hvis de store insekter alligevel generer dig, behøver du ikke gribe til drastiske midler. I de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt at holde lyset slukket om aftenen, når terrassedøren er åben, eller at placere en lysekilde lidt væk fra opholdszonen, så insekterne tiltrækkes i en anden retning. Fliegengitter på vinduer og døre holder dem effektivt ude af boligen.

En stankelbensspiral – sandsynligvis bedre kendt som en anti-myg-spiral – virker også fint som midlertidig afværgelse, når du blot ønsker en rolig aften på terrassen.

Hvad hjælper mod stankelben? Disse hjemlige midler virker:

  • Salvie blade, som du gnider mellem fingrene og antænder i en ildsikker skål.
  • Æblecidereddike som insektbeskyttelse for huden – bland den i lige dele med vand og gnid det på bar hud. Indendørs kan du også stille skåle med ren æblecidereddike frem.
  • Æteriske olier kan forhindre stankelben i at trænge ind, hvis du drypper lidt på vat og fordeler det på vindueskarmen. Det virker også udendørs på havebord eller altan – eventuelt via en duftlampe. Særligt velegnede dufte er: bergamot, eukalyptus, lavendel, mynte og sandeltræ.
  • Beskyttelsescreme med æteriske olier laver du nemt ved at blande en af de nævnte olier i en kropscreme – brug ét del dufteolie til fire dele creme.

Sådan kan nematoder hjælpe

Ønsker du alligevel at reducere bestanden, kan du anvende nematoder, der spiser larverne. Da de første larver allerede klækker i sensommeren eller efteråret, bør du sætte ind senest i efterårssæsonen. Nematoder er rundorme, der ernærer sig af forskellige larver ved at inficere dem med bakterier, som nedbryder dem indefra. Når fødekilderne er opbrugt, dør nematoderne selv, så de forsvinder af sig selv kort tid efter anvendelsen.

Konklusion: Harmløse, nyttige – og kun sjældent et problem

Stankelben kan ved første øjekast virke skræmmende, men de er hverken farlige for mennesker eller grundlæggende skadelige for haven. Tværtimod yder de et vigtigt bidrag til naturens kredsløb. Kun ved en massiv opblomstring af larver kan der opstå skader – og selv da kan problemet løses effektivt med naturlige metoder.

Scroll to Top