Nogle biler er fuldstændig immune over for fartkameraer
Visse køretøjer kan passere et fartkamera uden nogensinde at modtage en bøde. Her er den komplette oversigt over hvilke.
– Hvis vi ikke kan identificere føreren, kan vi heller ikke efterforske sagen, siger Lis Marie Svonni, leder af politiets ATK-afdeling i Kiruna.
Over 300.000 billeder – men kun en fjerdedel fører til bøder
Hvert år fotograferer svenske fartkameraer mere end 300.000 fartsynder. Det lyder af meget – og det er det også. Men her er det overraskende: kun omkring en fjerdedel af de billeder resulterer faktisk i en bøde.
– En del billeder kan simpelthen ikke efterforskes, og derudover har vi begrænsede ressourcer, forklarer Sabina Enbäck fra ATK-afdelingen.
Og så er der en hel kategori af køretøjer, der konsekvent slipper fri. Disse biler er reelt immune over for fartkameraernes blitz.
Leasingbiler
Når et fartkamera tager et billede, sendes det krypteret direkte til ATK-afdelingen. Efterforskerne skal derefter sammenligne billedet med kørekortsregistret og sende en underretning til den mistænkte. Men her opstår problemet med leasingbiler.
– Kører du en bil, der tilhører et leasingselskab, kan politiet i mange tilfælde ikke gøre noget. De kan kontakte selskabet, som igen har udlejet bilen til en virksomhed, fortæller en insider med kendskab til sagsgangen.
Situationen er særdeles skæv. Det er i praksis kun almindelige privatpersoner, der ender med at betale bøderne. Biler ejet af virksomheder, kommuner eller leasingselskaber glider langt oftere under radaren.
Udenlandsk indregistrerede biler
I Sverige er det føreren – ikke bilens ejer – der bærer det juridiske ansvar ved en fartovertrædelse. Det adskiller sig fra praksis i flere andre lande. Og netop dét skaber et stort hul i systemet.
Er det en udenlandsk bil, er det næsten umuligt at spore den skyldige. Billedet ender derfor typisk i papirkurven.
– Billederne sendes hertil, så vores efterforskere kan identificere føreren ved at sammenligne med kørekortsregistret eller andre identitetsdokumenter. Derefter sendes en underretning afsted. Men drejer det sig om en udenlandsk fører, kan vi ikke efterforske sagen, siger Lis Marie Svonni.
Motorcykler og køretøjer uden nummerplade foran
Politiets efterforskere tager altid udgangspunkt i køretøjets ejer og sammenholder derefter billedet med kørekortsregistret. Mangler et køretøj en nummerplade i fronten, falder hele processen til jorden.
– Man er nødt til at kunne identificere føreren for overhovedet at efterforske billedet, understreger Lis Marie Svonni.
Motorcykler er et oplagt eksempel. De har kun nummerplade bagpå – og fartkameraer fotograferer som regel frontalt. Resultatet er, at motorcyklister reelt er immune over for denne type kontrol.
Diplomatbiler og politibiler
Betjente under udrykning bliver jævnligt fanget af fartkameraer. Var det ikke en reel nødsituation, skal de efterfølgende redegøre grundigt for hændelsen. Den sag havner dog ikke hos ATK-afdelingen.
– Vi videresender sagen til afdelingen for særlige efterforskninger. Det er en selvstændig og uafhængig enhed inden for politimyndigheden, som efterforsker mistænkte lovovertrædelser begået af blandt andre politiansatte, politistuderende, dommere og anklagere, forklarer Lis Marie Svonni.
Diplomater nyder en helt særlig beskyttelse. Deres biler er dækket af immunitet, og fotograferes en diplomat i en fartzone, slettes billedet automatisk. Et konkret eksempel: en diplomat blev fanget i 70 km/t i en 60-zone – og politiet kunne aldrig gøre noget ved det.
– Vi skal kunne identificere køretøjets fører. Kan vi ikke det, indstilles efterforskningen, slår Lis Marie Svonni, leder af ATK-afdelingen i Kiruna, fast.
Sådan fungerer et fartkamera – trin for trin
- Cirka 100 meter før selve kameraet begynder en radar at måle hastigheden på forbipasserende køretøjer.
- Har du kørt seks kilometer i timen eller mere over den tilladte hastighed, tages to billeder i hurtig rækkefølge.
- Kameraet sammenligner køretøjets position på de hvide striber i de to billeder og beregner ud fra den tilbagelagte strækning den præcise hastighed.
- Billederne sendes til politiets ATK-afdeling i Kiruna til efterforskning. Her sammenholdes billedet med kørekortsregistret, hvorefter bilejeren modtager dokumenterne pr. post.
