Endnu en katastrofemåned for Volvo Cars
Februar blev endnu en sort måned for Volvo Cars. Salget styrtdykkede med hele 22 procent, og nu sætter producenten al sin lid til den nye elbil EX60.
– Vores salg i perioden blev påvirket af de vedvarende hårde markedsforhold, præget af told og ugunstig reguleringsudvikling, særligt i USA, siger Erik Severinson, Chief Commercial Officer.
Tallene bag nedturen
Volvo Cars har valgt at stoppe med at offentliggøre månedlige salgstal. I stedet præsenterer de rullende tal for tre måneder ad gangen. Men det er stadig muligt at beregne, hvad der rent faktisk sælges hver måned.
Kvartalstallet viser et fald på 10 procent – men bag den relativt pæne overskrift gemmer sig en dyster virkelighed. Volvo mistede hele 23 procent af sit salg i februar sammenlignet med samme måned året før. Ifølge beregninger solgte de 39.409 biler i februar, mod 50.820 biler i samme periode sidste år.
Sminket kvartalstal skjuler alvoren
Kvartalsopgørelsen, som Volvo selv foretrækker at fremhæve, giver et mere fordelagtigt billede af situationen, fordi den positive december-måned indgår i beregningen. Ser man isoleret på januar, tabte Volvo Cars 16 procent. Året er begyndt særdeles dystert for den svenske bilproducent.
– Den forlængede nytårsferie i Kina påvirkede desuden vores resultat yderligere, tilføjer Erik Severinson, Chief Commercial Officer.
EX60 skal redde situationen
Nu satser Volvo alt på den nye elbil EX60. Ordreindgangen er rekordhøj, og fabrikken i Torslanda i Sverige har måttet aflyse planlagte ferier for at følge med efterspørgslen.
– Vi er dog glade for at se en støt vækst i salget af vores fuldt elektriske biler, som er det hurtigst voksende segment i Europa og globalt. Væksten blev særligt drevet af den lille elektriske SUV EX30, som nu produceres i Gent. Vores opdaterede EX30, med sit udvidede adresserbare marked og attraktive premiumfunktioner, vil yderligere drive elektrificeringsudviklingen fremad.
Volvo Cars salg – seneste tre måneder
| Dec – Feb | Dec – Feb | År-til-år | |
| 2025–26 | 2024–25 | Ændring (%) | |
| Total | 156.965 | 175.286 | -10% |
| Elektrificerede modeller | 76.606 | 78.031 | -2% |
| – Fuldt elektrisk | 39.132 | 33.165 | 18% |
| – Plugin-hybrid | 37.474 | 44.866 | -16% |
| Mildhybrider/forbrændingsmotor | 80.359 | 97.255 | -17% |
Hvad betyder tallene?
Det eneste lyspunkt i statistikken er salget af fuldt elektriske biler, som faktisk steg med 18 procent i perioden. Alt andet peger nedad – og særligt salget af mild-hybrider og traditionelle forbrændingsbiler er under markant pres med et fald på hele 17 procent.
Plugin-hybriderne klarede sig heller ikke godt med et tilbagegang på 16 procent. Volvo befinder sig i en kritisk situation, hvor fremtiden i høj grad afhænger af, om EX60 kan levere den vending, ledelsen desperat har brug for.













