En motor der gør brændstofsstriden overflødig
Bilindustrien har i årevis været splittet om fremtidens drivmiddel. Nu præsenteres en motor, der måske kan gøre hele den diskussion irrelevant. – Vores bil kan i teorien køre på næsten alle flydende og gasformige brændstoffer, herunder benzin og diesel, siger chefingeniør Luuk de Bruijn.
Om få år kan den nuværende debat om el, brint eller benzin virke forældet. Studerende ved Delft University of Technology i Holland er i gang med at bygge en prototype, der ikke binder sig til ét enkelt svar. Deres nye køretøj, Eco-Runner XVI, er konstrueret til at kunne køre på stort set ethvert brændstof – så længe det er flydende eller gasformigt.
Fokus på bæredygtige løsninger
De Bruijn understreger, at selvom bilen teknisk set kan køre på konventionelle brændstoffer, er det ikke hensigten. – Da Eco-Runner altid har haft som mål at fremme omstillingen, vil vi udelukkende anvende bæredygtige brændstoffer. Brint ville også fungere, men i år koncentrerer vi os om bioethanol og biometanol, forklarer han.
Baggrunden er, at bilindustrien ikke længere er enig om én bestemt fremtid. For blot nogle få år siden var mange overbevist om, at elbiler ville overtage markedet fuldstændigt fra 2035. I dag er billedet langt mere fragmenteret, og interessen for brintbiler er samtidig kølet mærkbart af.
Turbinmotoren: En gammel idé i ny dragt
Det der virkelig adskiller Eco-Runner fra mængden, sidder i drivlinjen. Her finder man hverken en konventionel stempelmotor eller en wankelmotor. I stedet anvendes en lille turbinmotor, der fungerer som et mobilt elværk. Turbinen driver en generator, som igen forsyner en elmotor, der sætter bilen i bevægelse.
Idéen om turbinbiler er faktisk ikke ny. Allerede i 1970'erne eksperimenterede bilproducenter med jetlignende motorer i personbiler. Dengang var teknologien for dyr, for brændstofsulten og simpelthen for upraktisk til serieproduktion.
Vigtige tekniske forbedringer i den nye version
Holdet har ombygget hele systemet fra bunden for at opnå en væsentligt bedre virkningsgrad. Luftstrømmene i gasturbinen er ændret, så forbrændingen nu finder sted inden gasarterne passerer selve turbinen. Opstartsproceduren er desuden blevet langt enklere.
- Generatoren kan midlertidigt fungere som motor under opstart – trykluft er ikke længere nødvendigt
- Kompressor, generator og turbin sidder på samme aksel
- En elektrificeret turbo roterer ved ekstreme omdrejningstal
- Lignende teknologi har været brugt i Formel 1-motorer de seneste år
Fleksibilitet som samfundsmæssig fordel
Det centrale ved konceptet er, at bilen ikke skal ombygges for at skifte brændstof. I teorien kan man ganske enkelt vælge det alternativ, der er billigst eller lettest tilgængeligt på et givet tidspunkt. De studerende argumenterer for, at en sådan løsning kan gøre samfundet markant mindre sårbart over for prischok, politiske kriser og mangel på specifikke brændstoffer.
En interessant detalje er, at forgængeren Eco-Runner XIII kørte udelukkende på brint og blev designet til at sætte rækvidderekorder med fokus på ekstrem energieffektivitet – ikke brændstoffleksibilitet. Den nye generation repræsenterer dermed et markant skift i filosofi.
Stadig på prototype-stadiet
Projektet handler for nuværende om afprøvning og videreudvikling – ikke om en færdig bil til almindelige bilister. Men på længere sigt ønsker holdet at bevise, at en motor der "spiser alt" faktisk kan fungere i praksis.
Målet er at vise, at fremtidens bil måske slet ikke behøver at låse sig fast på ét enkelt drivmiddel – og at vejen fremad kan gå gennem fleksibilitet snarere end ensartethed.
